RETREATS OG WORKSHOPS
ÅNDEDRÆTTET – YOGAWORKSHOP 28/2 2026
SIMON KROHN WORKSHOP 3/11 2024
MINDFUL YIN YOGA WORKSHOPS VINTER 2026
MINDX 31/1 2026
ÅNDEDRÆTTET – veje til at skabe ro i nervesystemet
Yogaworkshop med Christina Flyger
Dato: lørdag den 28. februar 2026 kl. 10.00-16.00
Sted: Møllergade 22A, 2. sal, 5700 Svendborg
PRIS 750,- (incl. moms)
I en hverdag med højt tempo, stress og præstationspres er der brug for at sætte fokus på åndedrættet. Åndedrættet hænger sammen med hvordan vi har det, og vi kan påvirke hvordan vi har det ved at trække vejret på forskellige måder. På denne workshop får du teori og praksis med yoga-, Mindfulness- og Compassion-øvelser, hvor vi skaber ro og balance i krop, sind og sjæl.
Åndedrættet er et anker til nuet og til at mærke dig selv. Vi trækker vejret i gennemsnit 20.000 gange i døgnet, så det er ret effektfuldt at gøre det hensigtsmæssigt. Gennem de mange forskellige åndedrætsøvelser og teknikker lærer du at forebygge stress og reducere angst og skabe bedre trivsel. At trække vejret ordentligt kan også hjælpe med at reducere smerter i ryggen.
Denne workshop er for alle – mænd, kvinder, unge, ældre, begyndere som erfarne yogaudøvere. Her tager vi udgangspunkt i den enkelte krop og de mange forskellige måder at trække vejret på, og respekterer og justerer, så det passer til dig. Hvis du blot har ønsket om at lave blid, langsom og nærende yoga og lære at trække vejret på en hensigtsmæssig måde, er du hjerteligt velkommen.
Der vil være frokostpause ca. kl. 12.30-13.30 (medbring selv frokost).
Vi slutter workshoppen af med refleksionsøvelser og bobler.
Christina Flyger er uddannet yogalærer (Hatha-, Anusara- og Yin yoga) samt mindfulness instruktør og stresscoach med ønsket om at skabe et hjerterum med plads til indre ro og velvære.
Medbring: Tøj til bevægelse, yogamåtte, 2 tæpper, et bælte/tørklæde til stræk og evt. en pude.
MAX ANTAL DELTAGERE: 12
WORKSHOP: “Få det til at ske”
Yogaworkshop med gæsteunderviser Simon Krohn
Dato: Søndag den 3. november 2024 kl. 10.00-16.00
Sted: Guldsalen, Borgerforeningen, 5700 Svendborg
PRIS 700,-
Nogle gange giver yoga en kraftfuld effekt og andre gange ikke. For de fleste af os er det i høj grad tilfældigt, hvordan og hvor meget yogaen påvirker os, men sådan behøver det ikke at være. På denne workshop skal vi udforske nogle simple teknikker til at skrue op for effekten.
Simon vil dele tre forskellige strategier, som fører til vidt forskellig effekt. Den ene fører til en tilstand af åbenhed og accept, den anden fører til stabilitet og frygtløshed, og den tredje bringer energi og glæde. Deltagerne vil modtage handouts om disse strategier for at støtte indlæringen.
Workshoppen er for alle – elever og lærere – som ønsker at forfine effekten af deres praksis eller undervisning. Du behøver ikke være stærk eller smidig for at deltage, men du skal være klar på en lang, nørdet yogapraksis med en masse tekniske detaljer. Du skal have prøvet yoga før for at deltage, men hvis du kan lave nogle solhilsner uden de store vanskeligheder, er det fint.
Der vil være frokostpause ca. kl. 12.30-13.30.
Du behøver ikke stor erfaring med yoga for at deltage, og du kan forvente en stærk og fin oplevelse.
Simon Krohn (f. 1975) er uddannet yogalærer og bor på Nørrebro i København. Som den første i landet blev han certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance. Han er cand.mag. i filosofi med fokus på indisk filosofi og studerede blandt andet et år på Banaras Hindu University i Indien. Simon er efteruddannet i kropsterapi og har deltaget i flere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter både som testperson og som konsulent. Han har undervist yoga, meditation og vejrtrækning i mere end 20 år og er en landets mest efterspurgte yogalærere. Han er forfatter til bøgerne ”Nærmere noget”, som handler om filosofien bag yoga, og ”Liv og luft”, som handler om vejrtrækningen.
Læs mere om Simon på: www.mindyourself.dk
MAX ANTAL DELTAGERE: 80
Sted: Guldsalen, Borgerforeningen, Ramsherred 4, 5700 Svendborg
med yogalærer Christina Flyger
Datoer: 14/1, 21/1, 28/1, 4/2 og 18/2 2026
Tid: kl. 17.00-19.00
PRIS 300,- pr. workshop eller 1.200,- for alle fem workshops (incl. moms).
Længes du efter blødhed, blidhed, indre ro og nærvær? Trænger du til tid til dig, hvor du bliver guidet til nænsom yoga og mindfulness meditation? Så forkæl dig selv med disse fem Yin Yoga workshops.
Yin yoga handler om at afspænde, give efter og strække bindevævet mere end at skabe styrke. Yin yoga udspringer fra kinesisk medicin og arbejder med meridian-par.
Med disse 5 Yin yoga workshops løsner vi op for bindevævet og dybe spændinger i krop og sind, som dermed åbner op for blokeringer og stagneret energi. Vi arbejder med åndedrættet og har god tid i stillingerne, så det bliver beroligende og nærende. Vi starter med meditation og slutter med afspænding. Krop, sind og sjæl bliver bløde som smør. Giv dig selv tid og egenomsorg, så du kan lade batterierne op.
Christina Flyger er uddannet yogalærer (Hatha-, Anusara- og Yin yoga) samt mindfulness instruktør med ønsket om at skabe et hjerterum med plads til indre ro og dyb kontakt til os selv og hinanden.
Disse workshops er for alle – begyndere som erfarne. Her tager vi udgangspunkt i den enkelte krop og respekterer og justerer, så det passer til dig. Hvis du blot har ønsket om at lave blid, langsom og nærende yoga, er du velkommen.
Som bonus får du hver gang fem øvelser som inspiration til egen Yin yoga praksis.
Datoer og temaer er:
14/1: Nyre og Blære meridian
Renser blodet, styrer urinveje og har betydning for vores krops batteri og energi.
Balance: Fred, harmoni og selvindsigt / Ubalance: frygt, forskrækket og fikseret.
21/1: Lever og Galdeblære meridian
Styrer chi-flow/prana i hele kroppen, samt hjælper på afgiftning.
Balance: Gå på mod og medfølelse / Ubalance: vrede, frustration, deprimeret.
28/1: Lunger og Tyktarm meridian
Styrer vejrtrækning og bortelimination af affaldsstoffer.
Balance: Mod, nysgerrig og sprudlende / Ubalance: tristhed, sorg og ked af det.
4/2: Milt og Mave meridian
Styrer fordøjelsen og distribution af næringsstoffer.
Balance: Visdom, jordforbindelse og livsappetit / Ubalance: bekymret, ubeslutsom og skeptisk.
18/2: Hjerte og Tyndtarm meridian
Styrer blodcirkulation, er godt mod hedeture og hjerteproblemer, giver bedre nattesøvn.
Balance: Medfølelse, empati, glæde / Ubalance: Fjendtlig, utålmodig, intolerant.
MAX ANTAL DELTAGERE: 15
Sted: Møllergade 22, 2. Sal, 5700 Svendborg
Pris: 300,- pr. workshop eller 1.200,- for alle fem workshops (incl. moms).
Skriv “ALLE 5” eller “dato” i besked-feltet ved tilmelding.
Kom til “mini-fredag” og få en oplevelse for alle sanser.
Christina og Ana inviterer til yoga-workshop i Møllergade 22A, 2. sal og efterfølgende spisning og vinsmagning i Porto Pires i Møllergade 28, Svendborg.
Vi er vilde med fællesskaber, god mad og vin, så derfor glæder vi os til denne aften. Vi starter med bobler, meditation, blide yogastræk, portvin og afspænding hos Christina. Niveauet er for alle.
Derefter går vi til Porto Pires, hvor der venter en skøn buffet med portugisiske specialiteter med masser af lækkerier, hvor vegetarer også kan deltage. Hertil vil der være smagning af diverse vine og portvin, og Ana vil fortælle lidt om det hele.
Vi håber at skabe en hyggelig aften med plads til gode snakke og grin, hvor alle føler sig velkomne.
Du får ca. 90 minutters yogaundervisning, buffet fra Porto Pires, bobler, vin og portvin (6 smagninger), fællesspisning og hygge, så du bliver mæt og glad i krop, sind og sjæl.
Dato: Torsdag d. 22. januar 2026 kl. 17.30 – 21.30
Sted: Møllergade 22A, 2. sal og Møllergade 28, 5700 Svendborg
Medbring: yogamåtte og et tæppe
MAX ANTAL DELTAGERE: 24
Lidt om os:
Christina Flyger er uddannet yogalærer og mindfulness instruktør med ønsket om at skabe et hjerterum med plads til indre ro og dyb kontakt til os selv og hinanden.
Ana Pires er født og opvokset i Portugal, hvor man tryller solmodne oliven og druer om til olie og vin. Hun elsker at skabe fortryllende måltider med alt det gode fra Portugal.
PRIS 575,- (incl. moms)
MINDX
MINDFULNESS & NYTÅRSKUR
– MINDFULNESS OPFØLGNING
Så er der langt om længe MindX i kalenderen igen. Der er stadig brug for ro i nervesystemet, måske mere end nogensinde. Derfor glæder jeg mig til at afholde en dag med Mindfulness for tidligere kursister, så du kan finde frem til din Mindfulness intention igen. Som vi ved, så er effekten af Mindfulness størst, når vi praktiserer – ikke bare tænker på at gøre det…
Temaet denne gang er Nytårskur. Vi skal lave Mindful Yoga, Mindfulness meditation, åndedrætsøvelser og efter frokost guider jeg en nytårskur med visualisering, refleksion, staus for 2025 og mål for det nye år, så du kommer hjem med en (ny) intention for din Mindfulness-praksis, så du kan holde nervesystemet i balance.
MindX er et opfølgningskursus kun for tidligere Mindfulness-kursister, der enten har været på “8 ugers kursus” eller på “4 intense dage” eller i individuelt Mindfulness-forløb hos mig. Kurset er særligt for dig, der har brug for et kærligt spark i r**** til at få ordentligt gang i meditationspraksis (igen), eller blot ny inspiration til eksisterende praksis. Her får du genopfrisket teknikkerne, sparring med andre ligestillede samt muligheden for at revidere din egen intention omkring egen praksis. Desuden får du fra en dag med forkælelse af krop, sind og sjæl, samt godt selskab og hyggeligt samvær!
Jeg står til rådighed for at rådgive og vejlede dig bedst muligt til at fastholde din praksis, give tips og øvelser. Der vil være teori og praksis, yoga og meditation med forskellige temaer, som fx. Motivation, Medfølelse, Værdier og lignende.
Målet er, at du vil opleve, at MindX giver dig mere overskud, indre ro og balance i dit nærvær med andre mennesker. Du forbedrer din koncentrationsevne og bliver effektiv og god til at holde stressniveauet nede, når du mediterer, og det vil fremme din evne til at vise medfølelse. Men du skal prioritere det, og at deltage på dette MindX er en fantastisk mulighed for at komme godt i gang (igen). Det er egenomsorg og selvkærlighed, som fylder dig op, så du kan give omsorg og kærlighed til dine nære og kære!
MindX afholdes
Lørdag d. 31. januar 2026 kl. 10.00 – 16.00
Sted: Møllergade 22, 2. sal, 5700 Svendborg
PROGRAM
09.45-10.00: Ankomst
10.00-10.30: Velkomst og meditation
10.30-12.00: Mindful Yoga, åndedrætsøvelser og afspænding
12.00-12.30: Loving-kindness meditation og stilhed
12.30-13.30: Frokost
13.30-15.40: Nytårsrefleksion, status for 2025, mål for 2026, værdiafklaring (coach-øvelse)
15.40-16.00: Mindfulness meditation og et glas bobler
Prisen er: 750,- pr. person (incl. moms)
Prisen inkluderer frokost, kaffe/the, bobler mm. Frokost består af en økologisk bolle med tunsalat eller skinke/ost. Hvis du har allergi eller andre behov, bedes du selv medbringe frokost.
Kurset er for minimum 10 og max. 20 deltagere, efter først til mølle-princippet.




